CompanyDATING på Arts 2017

CompanyDATING - dit direkte møde med de studerende på Arts

D. 2. marts 2017 afholdte Arts Karriere CompanyDATING på Arts, hvor virksomheder og studerende havde mulighed for at netværke med hinanden.

På dagen deltog hele 400 studerende og 24 virksomheder. Hver virksomhed havde en stand, hvor de studerende kunne få en snak med virksomhederne om deres medbragte jobopslag, stille spørgsmål omkring potentielle karrieremuligheder og kompetencer.

Her i videoen kan du opleve lidt af stemningen fra dagen.

 

     

DIT UDBYTTE

CompanyDATING er en spændende og anderledes måde at få kontakt til de studerende på Arts. På dagen vil du stå overfor din måske kommende medarbejder, og på lang sigt vil din virksomhed blive en del af bevidstheden hos de studerende, når de skal ud på arbejdsmarkedet. 

Der er en masse fordele for din virksomhed ved at deltage i CompanyDATING, du får bl.a. mulighed for:

  • At promovere din virksomhed som en interessant arbejdsplads
  • At finde den rigtige medarbejder til et studiejob
  • At indgå i et interessant projektsamarbejde med en eller flere studerende 
    (Læs mere om projekt- og specialesamarbejde her)
  • At finde jeres nye praktikant 
  • At netværke med de studerende og de andre deltagende virksomheder

HVILKE STUDERENDE KAN DU MØDE?

Til CompanyDATING kan du møde en bred vifte af studerende med mange forskellige kompetencer, blandt andet inden for kommunikation, kunst, kultur, sprog, pædagogik, samfund og IT.

CompanyDATING er derfor en oplagt mulighed for at møde studerende med relevante kompetencer, som din virksomhed måske ikke allerede har.

Er du interesseret i at vide mere om de studerende på Arts og deres kompetencer, så læs mere her

FORVENTNINGER TIL DIG

Det er gratis for din virksomhed at deltage i CompanyDATING.

Det eneste, du skal gøre, er at medbringe minimum ét relevant jobopslag til fx studiejob, praktik, frivilligt arbejde, projektopgave eller en fuldtidsstilling samt oprette opslaget i AU Job- og Projektbank.

Herudover er vores eneste forventning blot, at du og dine kollegaer medbringer et godt humør på dagen.

PRAKTISK INFO

Du får en stand på dagen og den inkluderer:

  • Ét cafébord med hvid dug og stearinlys
  • Skilt til bordet med virksomhedens logo samt navneskilte
  • Adgang til internet og strøm
  • Kaffe og kage

Herudover kan du medbringe to roll-ups og relevante brochurer og andet markedsføringsmateriale.

Jeres jobopslag

I ugerne op til arrangementet vil vi promovere din virksomheds jobopslag for de studerende på vores hjemmeside, så de har mulighed for at læse det, inden de møder jer ved standen.

Jobopslaget skal du sende til karriere.arts@au.dk senest én uge før arrangementet. Vi skal nok sende dig en mail om dette, når vi kommer tættere på arrangementet.

Derudover vil vi opfordre til at lægge jobopslaget i AU Job- og Projektbank, så det får endnu større synlighed. 

SE HVILKE VIRKSOMHEDER DER DELTOG

På siden her vil vi løbende opdatere, hvilke virksomheder der har tilmeldt sig CompanyDATING. 


           

CompanyDATING 2015

CompanyDATING 2018

Sæt kryds i kalenderen! Den 27. februar 2018 byder vi igen velkommen til CompanyDATING, hvor du har mulighed for at møde de studerende på Arts. Bliv skrevet op til at modtage en officiel invitation her!     

Mere information

For spørgsmål og mere information om CompanyDATING på Arts, kan du kontakte Arts Karriere på karriere.arts@au.dk eller på tlf: 87 15 23 59.